Hvad betyder folkemødet for Bornholms brand? Det korte svar er en masse: Når Bornholm i næste uge holder folkemøde, er der næsten tre gange flere seminarer, foredrag, debatter og andre events, end der var sidste år, da politik-festivalen blev holdt for første gang. Efter at folk lige skulle se politikfestivalen an sidste år kommer alt, hvad der kan krybe og gå af beslutningstagere til Bornholm i år.

Fra et brand-perspektiv er Bornholms udfordring at dyrke de eksisterende styrker, uden at ende som museumsø: Vækst + natur; tingene skal forenes. Øen formulerede i 2007 en brandingstrategi, der blev til i et meget tæt samarbejde mellem Bornholms Regionskommune, Bornholms Vækstforum og vigtigst af alt borgerne og erhvervslivet. Dengang spurgte man bornholmerne på en række borgermøder, hvad de selv mener, er den stærkeste side af øens identitet. Alle svar kredser om den unikke natur. En stolthed over dens enestående karakter i forhold til resten af Danmark.

Men der skal jo ske noget: Bornholm har gennem de senere år sat sig selv på dagsordenen og opnået et stærkt brand – både som klassisk ferieø med natur, historie og kultur og som et sted med fantastiske lokale fødevarer og kunsthåndværk med internationalt format. De bornholmske lokalt producerede fødevarer er blevet landskendte, lokale kunstnere har fået international opmærksomhed på udstillinger i udlandet, og Bornholm har trukket udenlandske kunstnere til øen.

Hvad så med erhvervet og væksten – der rækker ud over ntur og fødevarer? Folkemødet ligger i fin forlængelse af det dobbelte mål. Man behøver ikke opfinde noget nyt, men man skal skabe og tiltrække mere erhvervsliv og folkelige helårs aktiviteter, der giver enhver oplevelsen af, at Bornholm har mere af alt det, man savner, når man ikke er på øen. Branding virker nemlig kun, hvis den er ærlig og findes i virkeligheden.