Er din by beboelig?

By 3. juli 2017Ikke kategoriseret

Indtil for få år siden konkurrerede også danske byer om kunne tilbyde spændende arbejdspladser, fordi arbejdskraften fulgte jobbet. I de seneste år er årsagssammenhængen vendt om: Folk vælger by først, arbejdsplads bagefter – hvad der naturligt nok gør også danske byers og kommuners konkurrence anderledes. Den britiske byplanlægger Charles Landry har forsket i sagerne: Vær et godt sted at bo, så kommer borgerne…

Byers udvikling har altså at gøre med, om de er et godt sted at bo. Så enkelt kan det siges: Hvis en by er et godt sted at bo – hvis den er ”livable,” som man siger på engelsk, præget af ”levekvalitet” kan vi sige på dansk – ja, så går det den godt, om ikke andet fordi borgerne flytter, hvis den ikke er et godt sted at bo.

Men spørgsmålet om, hvad der gør en by til et godt sted at bo, er vanskeligt at definere. For nogle hænger livskvaliteten sammen med de fysiske rammer som natur og grønne områder; for andre er det kulturelle tilbud, karrieremuligheder, økonomisk udvikling eller graden af sikkerhed (dvs. fraværet af kriminalitet, forurening mv.) for en børnefamilie.

Det amerikanske konsulenthus Mercer gennemfører en årlig analyse af ”levekvaliteten” i 221 byer baseret på 39 kriterier. De ti væsentligste kriterier er her

  1. Sikkerhed – et fravær af sociale, sundhedsmæssige og økonomiske risici. Lav kriminalitet, sikre trafikforhold et væsentlige forhold;
  2. Sundhed – som sunde levevilkår (luft, renovation, kost mv.), sundhedsvæsen (adgang til hospitaler, læger) mv.;
  3. Uddannelse – eksistensen af gode skoler- og uddannelsesmuligheder;
  4. Kultur – tilstedeværelsen af såvel oplevelses-kultur (events, scenekunst mv.) og deltagelseskultur (foreningsliv mv.);
  5. Infrastruktur – omfattende såvel sikre og effektive transportveje, offentlig transport mv.
  6. Politisk og økonomisk stabilitet – dvs. et fravær af kriser, uforudset lovgivning og pludselige kursændringer;
  7. Bæredygtighed – social og miljømæssig bæredygtighed, dvs. et fokus på balanceret og fremtidssikret vækst.
  8. Varer og services – tilstedeværelsen af eftertragtede, materielle og immaterielle goder, herunder forbrugsgoder, services mv.
  9. Job og karrieremuligheder – tilstedeværelsen af eftertragtede beskæftigelsesmuligheder.
  10. Prisniveau – som attraktive finansierings- og leveomkostninger.

Mercers årlige analyse scorer en række canadiske (fx Vancouver), australske (fx Melbourne) og nordeuropæiske byer (fx København og Wien) traditionelt højt. En anden tendens er, at mellemstore byer, der slipper for fx. forurening, kriminalitet og overdrevne trafikproblemer, generelt klarer sig bedre end de helt store byer.

Et andet spørgsmål er hvordan byer over tid bliver topscorere ift. ovenstående kriterier, dvs. hvilke midler, der skal bringes i anvendelse for at sikre udviklingen.

Det canadiske Queens University har identificeret tre midler, der synes at gå igen i velfungerende byer og lokalområder. Der er tale om:

  • Social sammenhængskraft, dvs. en stor grad af samarbejdskultur og fællesskab;
  • Et fokus på ”økonomisk dynamik,” dvs. tiltrækning af talenter, nye virksomheder, ”services” for borgere og virksomheder mv.
  • Involveringen af borgere i udviklingen og implementeringen.

De tre midler kan defineres som tilstedeværelsen af en ”udviklings- og fællesskabskultur,” der er en nødvendig forudsætning for at håndtere de indbyggede dilemmaer, der altid vil være indeholdt i byudvikling:

  • at livskvalitet nu engang er en subjektiv størrelse, der varierer fra menneske til menneske;
  • at livskvaliteten skal omfatte både det ”hårde” (dvs. økonomi, vækst, erhverv mv.) og det ”bløde” (kultur, æstetik mv.);
  • at livskvaliteten skal trække på stedets historie og kultur snarere end kortsigtede politiske hensyn;
  • at livskvaliteten om nødvendigt skal omfatte både by-kultur (dvs. en eventuel urbaniseret bykerne) og lokale områder (præget af fx landkultur og lokale identiteter).

Og så tilbage til udgangspunktet: Hvis byen er et godt sted at bo, ja så går den det godt …