Farvel til boblerne

By 26. maj 2017Ikke kategoriseret

Hvis bare de røde ville sætte skatten ned. Hvis bare de blå ville fremrykke investeringerne. Hvis bare amerikanerne ville holde op med at slås med hinanden. Hvis bare sydeuropæerne ville betale for sig selv.

Ønskelisten er lang, når det kommer til håndteringen af den økonomiske krise. Jeg foreslår, at vi lidt frem for al beder om dét, der er den egentlige mangelvare i alle økonomiske recessioner: Tillid.

Tillid er troen på pålidelighed; når vi stoler på, at institutioner, virksomheder og mennesker gør det, de siger, og siger, hvad de mener. I samfundsøkonomiske termer betyder det tilliden til sunde, værdiskabende virksomheder fra forbrugere med lyst til at investere i de samme virksomheders produkter og aktier.

Længere er den ikke. Tillid som det modsatte af genveje, bobler og hul reklame. Ikke fordi der ikke igen kan “konstrueres” én eller flere tekniske kreditmuligheder til at oppuste det hurtige forbrug, men fordi genveje bobler nu engang er det, vi har haft for meget af.

For det første aktie-boblen, der har i årevis bidrag til at skabe en kunstig sfære af hurtige gevinster, afkoblet fra den reelle produktion og værdiskabelse. Der er intet galt med aktiehandler og gevinster på samme. Men der er noget galt, når en meget stor del af samfundets værdiskabelse bliver dét, den amerikanske økonom Herman E. Daly allerede for en håndfuld år siden beskrev som “immateriel.” Værdiskabelsen bliver koblet af både industriproduktionen og de mere organiske hensyn til fx miljø, medarbejdere og kultur. Tilbage står en boble med sit eget liv.

Boble nr. 2 var boligmarkedet og de friværdier, der muliggjorde et – nøgternt beskrevet – fuldstændigt urealistisk privatforbrug hos forbrugere både herhjemme og i fx. USA. Det er nationaløkonomisk børnelærdom, hvad der sker, når den private opsparing over en længere periode erstattes med ufinansieret forbrug. Frit fald, når kreditten slipper op.

Den økonomiske krise er således både finansiel og mental. Den handler overfladisk set om at sikre likviditeten i både erhvervsliv og samfundsliv. Mere grundlæggende handler den om at genskabe tilliden fra investorer og forbrugere ved at styrke de virksomheder, der leverer en reel værdi for andre mennesker, og som derfor kan bære væksten på skuldrene.

Og tillid opbygges langsomt. Med gode produkter, fornuftig økonomi, omsorg for både den store forretning og den lille detalje, ansvar for det omgivende samfund og tilstedeværende, personlig ledelse.

Ordene kan suppleres af andre, men mon ikke billedet er klart. Et langsigtet arbejde med virksomhedernes kultur og identitet, der alene lykkes, når dygtige ledelser i årevis arbejder med medarbejderes motivation og innovation, markedets tillid og legitimiteten fra det omgivende samfund.

Det, som Grundfos, LEGO og tusinder af små virksomheder har gjort i årtier. Underligt, at så mange andre glemte det i den grådige dans om guldkalven. Erstattede tillid med tilfældigt konstruerede kreditter. Innovation med hurtige aktiehandler. Vækst med kortfristet salg til kapitalfonde og aktiespekulanter.

Nu er boblerne væk. Ønsk dem ikke tilbage.