Farvel til Philip Gould

By 26. maj 2017Ikke kategoriseret

Hatten af for Philip Gould, der døde forleden. Fornyeren af den politiske kommunikation og hjernen bag Tony Blair.

Gould var ledestjerne for hele den fornyelse, der foregik på 90ernes venstrefløj, hvor Blair fornyede Labour, Clinton de amerikanske demokrater, og hvor Anders Fogh herhjemme kunne vinde valget i 1991 ved fra højre side af kopiere Goulds anbefalinger i Goulds klassiske bog, The Unifinished Revolution, der i dag er bibel for alle politiske kommunikationsfolk.

Det er ofte blevet gentaget af politiske modstandere og politiske kommentatorer, at både Clintons og Blairs politiske projekter dels var varm luft uden indhold, dels populistiske overtagelser af traditionelle konservative ideer. Og sådan kan det vel se ud, hvis man alene foretrækker at aflæse det politiske landskab ud fra en traditionel højre-venstre akse. Reelt byggede projekterne – også i Goulds udlægning – på særdeles håndfaste ideer om, at den traditionelle højrefløj igenem 1980erne i både Storbrittanien og USA havde ladet fællesskabet og omsorgen krakelere til fordel for et hjerteløst og pengefikseret samfundsyn – mens venstrefløjens traditionelle svar om kollektive, offentlige ordninger finansieret af skattestigninger omvendt ikke forekom at være svaret. Det var et politiske program, der er beskrevet i detaljer, og som fik succes, fordi det hvilede på en zeitgeist, der ikke blot var formuleret i intellektuelle tænketanke, men følt i millioner af hjem.

I en amerikansk sammenhæng var Clintons program i en vis forstand at tage de bedste ideer fra Roosevelts New Deal, samtidig med at man søgte mere effektive, politiske instrumenter end blot skatteforøgelser og offentligt bureaukrati. Tony Blair gjorde noget nær det samme i Storbritannien – og Anders Fogh Ramussen altså paradoksalt nok i Danmark. Nyrup lagde dengang afstand til Blair og Gould. Helle Thorning forstod og forstår ham bedre.