Let’s hear it for Dashboards

By 26. maj 2017Ikke kategoriseret

Man har lavet sin strategi – kommunikationsstrategi, brand platform, marketingplan eller hvad den nu hedder. Måske holdt det lidt hårdt, fordi man jo nogle gange kan blive lidt strategislidt, og fordi der allerede er mange strategier i reolen.

Og nu skal den så gennemføres. Med mindre et eller andet går galt, hvad et eller andet næsten altid gør. Da konsulentfirmaet McKinsey for et par år siden analyserede fænomenet implementering, var konklusionen tankevækkende: Problemet er sjældent en ”forkert” strategi. I 40 procent af tilfældene er årsagen til manglende implementering, at organisationerne mangler færdigheder til at udføre strategien, og i 35 procent af tilfældene, at organisationen mangler motivation. De menneskelige faktorer, med andre ord.

Normalt lærer vi jo, at succesfuld implementering har to forudsætninger:

  • Topledelsens personlige handlekraft: Går de selv forrest, eller tabte de interessen, da ringbindet var færdigt?
  • Konkretisering: Har vi – fx i et Balanced Scorecard – oversat strategien til konkrete målepunkter, indsatser og initiativer?

En tredje og noget overset forudsætning forekommer mig at være strategiens fysiske format. En rapport på 35 sider, der gør alle trygge, men bliver stående på reolen? Et ”levende” dokument, der hele tiden fornyes – måske som et rapporteringsark eller en tabel på virksomhedens fællesdrev?

Eller, og det er mit ærinde i denne sammenhæng, et såkaldt Dashboard, der typisk består af én side med grafiske figurer, der visuelt sammenfatter den samlede strategi således, at alle forstår den med et blik.

Her er et godt eksempel: Carlsberg såkaldte Strategy Wheel, der er blandt de bedste, jeg har set., fordi det på én side sammenfatter visionen (i centrum), indsatsen på fem områder (innovation, effektivitet, samfund etc.) og de konkrete indsatser. Nedenstående virksomhedens værdier. Vi viser her The Strategy Wheel på russisk; dér virker den også …

Når Dashboards fungerer, er det fordi de – når de vel at mærke repræsenterer et skarpt toppen-af-isbjerget-snapshot – involverer begge vores hjernehalvdele. En kreativ kommunikation, der er glimrende beskrevet i Daniel Pinks bestseller fra 2006 A Whole New Mind.

Pink hævder, at vi lever i en tidsalder, der forudsætter både ”high concept” og ”high touch”, det vil sige evnen til at sammenfatte samfundets kompleksitet i mønstre, fortællinger, billeder. Pink påstår ikke, at logik og rationalitet (dvs. informationer med kolde data) er ligegyldige. Tværtimod er de forudsætningen for at kunne fokusere på de relevante problemer og mål. Men Pink understreger, at emotionelle værdier som design og fortællinger er vigtige for alle, der vil vinde andres tillid og opmærksomhed.

I en vis forstand tager Pink udgangspunkt i det, vi ved om menneskets to hjernehalvdele. Den højre side er emotionel, musikalsk og følelsesstyret. Den venstre er fokuseret på facts og hårde data. Hvis vi vil nå andre mennesker er det nødvendigt at appellere til begge hjernehalvdele.

Dét kan Dashboards. De kan appellere til begge hjernehalvdele. Og de kan frem for alt inspirere, fordi de som alle gode strategier peger fremad. Rapporteringsværktøjer som fx Balanced Scorecard peger i et vist omfang bagud, fordi rapporteringen og målopfyldelsen i sagens natur sker retrospektivt.

Dashboardet peger fremad.

Det er ikke min erfaring, at Dashboardet kan erstatte strategien og de mange data, men det kan sammenfatte tingene i en visualisering, der fungerer kommunikationsmæssigt, hvis man vel at mærke er omsorgsfuld i sin konstruktion af det.

Afgørende er her ikke den visuelle ”lækkerhed.” Afgørende er derimod den strategiske omsorg, hvormed man vælger og skitserer illustrationens bestandele.

Ønsker vi fx at beskrive

  • En proces, dvs. en række begivenheder, der følger hinanden kronologisk?
  • Nogle årsagssammenhænge, hvor én type handlinger nødvendigvis har en række resultater?
  • Et hierarki, dvs. en prioritering af elementer?
  • Et samlet billede af fx budskaber, medier og målgrupper?

Hvis overblikket skal skabes på én side, kræver det stringent tænkning og formentlig mange forsøg, før klarheden er til stede.

Jeg er konsulent og kan bruge uger på den proces.

Jeg holder også af at engagere hele ledelsesgrupper i øvelsen, med flipovers og post its.

Eneste problem er nogle gange navnet: Dashboard. Som en direktør i det nordjyske sagde: Ideen er god nok, men behøver det at hedde das-board, lokumsbræt? 🙂