Hår i suppen, find fem fejl, kritiser dine medmennesker.

Der er tusinde gode grunde for at sige nej og være negativ. Nej har masser af venner; alle dem, der frygter fremtiden eller har ét eller andet udbytte af status quo.

Nej er det nemmeste; man behøver knap nok et argument. Man behøver eller ikke hverken indsigt eller udsyn; nej’et kommer direkte fra frygt og grådighed og fremfor alt fra et fravær af åbenhed og empati. Man behøver ikke beskæftige sig med scenarier eller mulige udfaldsrum; man behøver hverken nysgerrighed eller strategisk tænkning.

Nej’et vinder næsten hver gang, fordi alle og enhver kan sige det, og fordi det altid er fuldstændigt ansvarsfrit. Nej’et blokerer alting. Nej’et er det mest magtfulde ord i sproget.

Og alligevel er det som om, at noget er ved at ændre sig. Vi lever – midt i recessionen, midt i undskyldningernes tid – også i en tid af ja’er. Yes is more, som arkitekten Bjarke Ingels formulerede sit motto.

Der er virksomheder, der trodser bankerne og klarer sig alligevel. Der er iværksættere, som tror på ideen. Der er chefer og kolleger, som siger ja til de ideer og tanker, som de nysgerrige og modige lægger frem på bordet.

Man kan sige nej og dræbe alting.

Eller man kan sige ja og tilbyde en mulighed i stedet for en begrænsning; lidt førstehjælp til det, der kan lade sig gøre.

Førstehjælp til ja’et. Vi starter gerne en bevægelse.

Yes is more.